Plantedræberen

IMG_0600

Jeg er virkelig ikke særlig huslig. Jeg kan godt lide at lave mad, men jeg hader at gøre rent og vaske tøj. Og så er jeg helt igennem elendig til at holde liv i planter. Selv kaktusser dør fra mig! Derfor må jeg ofte spæde op med nye planter til hjemmet, og det gjorde jeg så i onsdags. Jeg købte en kaktus og en pilea peperomioides (super mundret navn) og så røg der også lige et bundt eukalyptusgrene med hjem. De skal jo alligevel visne på et tidspunkt!

Som jeg skrev på Insta, da jeg postede billedet nedenfor, så stinker mit hjem nu af de der elendige eukalyptus-vingummier, som man bliver så skuffet over at tygge i, når man lige tror, det er en dejlig en med frugtsmag. Bvadr. Nej, så er jeg mere til den ægte vare, som nu pynter fint hjemme hos mig! :)

IMG_8591

Translation: I not capable of keeping plants alive AT ALL, so I often have to buy new ones. The other day I bought a cactus, a pilea peperomioides (easy one) and some eucalyptus twigs.

Dan Isaac Wallin

dan

Jeg har købt en plakat, nærmere bestemt den i nederste højre hjørne. Det er den svenske (og riiiimelig lækre!) fotograf Dan Isaac Wallin, der står bag. Jeg er efterhånden blevet så træt af grafiske plakater og er  blevet mere lun på fotokunst, så de her plakater, som er gengivelser af polaroidfotos taget i den svenske natur, går lige i hjertet på mig.

Jeg har købt plakaten i 70 x 100 cm til knap 600 kr., og som I kan se nedenfor, har den fået en prominent plads i mit køkken. Tror måske lige jeg skal have fat i en ny ramme, men det når jeg nok på et tidspunkt. I kan se alle Dans billeder og købe dem på hans hjemmeside her eller hos Artrebels her.

IMG_0334

Translation: I just bought this poster from the Swedish (and very cute!) photographer Daniel Isaac Wallin. I’m really impressed with his work!

Jeg har købt et bord…

IMG_0226IMG_0225IMG_0219

…og slæbt det hele vejen hjem i min cykelkurv! 😀 Jeg skulle baaaaare liiiiige et smut på Fiskeren i går efter arbejde for at kigge på julegaver, og så kom jeg forbi Søstrene Grene, hvor jeg baaaaare liiiiige skulle kigge på dims. Et kvarter senere havde jeg købt et bord!

Bortset fra, at det var pænt besværligt at fragte hjem (bagagebæreren var ikke stor nok, så måtte balancere med det på cykelkurven), så tror jeg nu nok, at vi skal blive fine venner. Det kostede den nette sum af 268 kr., så det var jo næsten dumt ikke at købe det. Jeg havde egentlig forestillet mig, at det skulle bruges som natbord, men måske ser det faktisk pænere ud i stuen… Kan I lide det?

PS: Endnu en gang må jeg altså beklage den elendige fotokvalitet, men sådan er det i disse mørke tider. Heldigvis vender det jo snart! 😉

Translation: I accidentally bought a table yesterday. I simply can’t go out to buy presents without buying stuff for myself! That’s why Christmas is so expensive…