Nogle gange kan det betale sig…

IMG_1013

Frakke: Genbrug, trøje: Samsøe Samsøe, jeans: Just Female, halskæde: KANT

…at have 38 sække fyldt med tøj på loftet! 😉 Fx når man godt kunne tænke sig en camelcoat aka. en karamelfarvet (?!) frakke, men alligevel ikke kan forsvare at kaste penge efter en. Den her købte jeg vist engang i 2011 i en genbrugsbutik, og nu er den så endelig blevet moderne. 😛

Alligevel endte jeg med ikke at tage den på på arbejde. Jeg følte mig ikke helt tilpas i snittet. Og det er nok i virkeligheden årsagen til, at jeg har så meget tøj på loftet. Noget af det har en underlig pasform til mig, andet er min smag bare vokset fra. Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg vil agere den helt store kræmmer dette forår og sælge ud af alt mit habengut. Jeg har kig på nogle forskellige loppemarkeder, men hvilke skal man vælge? Hvor ville I tage hen for at købe tøj fra sådan en som mig?

Og til de ikke-københavnske kan jeg afsløre, at jeg også pønser på at sælge noget af det på min Tictail, men jeg har ikke lige lagt mig helt fast på planen endnu. 😉

God weekend! :)

White jeans

whitejeans1

Jeans fra Mango, 299 kr.

Efter min blogpause er jeg blevet helt vild med (at købe) tøj igen! 😀 Jeg var ellers kommet til et punkt, hvor det hang mig langt ud af halsen, men nu er jeg helt klar på at prøve nye tendenser af. En af dem er et par hvide jeans! Hvem havde lige set det komme?! Jeg havde i hvert fald ikke.

Der er nu også stor forskel på hvide bukser. Jeg mindes med gru et par tynde trompetbukser fra start 00’erne, som jeg yndede at iføre mig – med sorte trusser indenunder, naturligvis. I en løs og ikke-gennemsigtig udgave synes jeg nu faktisk, at de holder i 2015! Hvad tænker I? :)

whitejeans2

Jylland gør godt

jylland

Bluse: Zara, bukser: Envii by Sofies blog, solbriller: A.J. Morgan

HALLÅ, så var der lige et vaskeægte outfitbillede! Er det ikke vildt? 😀 Godt nok et afslappet et af slagsen, men sådan er det, når man tager på miniferie i det jyske.

Det hele har dog ikke været afslapning, for min søster og jeg løb 9 km i går! Så langt har jeg aldrig løbet! Tror jeg engang har sneget mig op på 5,5 km, men det er vist også det hele. Og så løb vi 9! Jeg var SÅ stolt og SINDSSYGT sulten, da vi var hjemme igen, haha. Ondulerede lige 3 madder med pølsegryde-rester (familieklassiker a la svensk pølseret, men uden kartofler) og et kæmpe stykke kage. Og klokken var altså kun lige slået 11! 😉

Undervejs på løbeturen var vi forbi vores gamle folkeskole, hvor vi gik rundt og kiggede lidt på de gamle bygninger og skolegårde. Det er som om, at alting virkede større dengang, men man var selvfølgelig også kun halvt så stor, som man er i dag. Jeg sprang lige et enkelt længdespring, inden vi atter fortsatte ad ruten hjem.

I dag skal vi til morgenmad hos min farfar inde i Randers, og senere på eftermiddagen kommer min kæreste (there, I said it!) og skal møde resten af familien i morgen, når vi holder fødselsdag for min far. Gulp! Tror jeg kører rosé-taktik igen, hæhæ.