Mit nytårsforsæt

IMG_0294

I 2014 var mit nytårsforsæt, at jeg skulle høre mere hiphop og lære at lave indisk mad. Førstnævnte er lykkes, og jeg har da også tiltusket mig op til flere indiske kogebøger, men madlavning er det ikke blevet så meget til. Oh well! 😉

I 2015 har jeg planer om at passe lidt bedre på mig selv. Jeg vil for det første gerne kæmpe lidt for at få flottere hud, for jeg føler mig så grim, når jeg er helt bebumset. Som jeg fortalte, har jeg døjet med perioral dermatitis aka. eksem rundt omkring munden, men det gik heldigvis væk med salve fra min læge – og kom så straks igen, da jeg holdt op med at bruge det, suk. Nu prøver vi igen!

En negativ ting ved salven er dog, at den tilstopper porrerne, hvilket resulterer i uren hud, så det er jo ikke særlig fedt… I det nye år vil jeg gerne blive bedre til at rense min hud både morgen og aften. Jeg har tidligere brugt Bioderma som rens, men jeg vil gerne ud i noget mere vaske-agtigt. Kan I anbefale noget til sådan en sart frans som mig?

Og for det andet vil jeg også prøve at blive bedre til at spise mine vitaminpiller og generelt passe lidt bedre på mig selv. Jeg har været syg hele 5 (!) gange i 2014, og det plejer jeg altså ikke at være. Min mor siger, at jeg altid er blevet sløj, når mit liv er lidt rodet, og det forgangne år har i sandhed været præget af mange nye ting, så måske er det derfor. Har dog ikke planer om et jævnt år 2015, så vi må se, om det lykkes alligevel! 😉

Ha’ nu et rigtig godt nytår, og pas godt på jer selv! Vi ses på den anden side!

PS: Husk det hedder nytårsforsæt og IKKE nytårsforTsæt! 😉 Man fortsætter jo netop ikke med noget, men sætter sig tværtimod noget for. :)

Charme, selvtillid og…

IMG_6973

…lækkert hår! Det er I nogle gange nogle, der siger til mig. Altså det med håret. Og det er faktisk lidt sjovt, for jeg er sådan en abe, der ikke har nogen idé om, hvad man bør og ikke bør. Men I vil gerne vide, hvad jeg gør ved garnet, og da jeg lige har bestilt friske forsyninger, så tænkte jeg, at det var oplagt.

Jeg vasker mit hår med Aussies Miracle Moist shampoo og balsam cirka hveranden dag. Det får oftest lov at lufttørre, med mindre jeg er i tidspres og skal til noget sejt, hvor det ikke dur at have vådt hår. Og nu til det måske mest overraskende: Jeg friserer det aldrig. Det betyder selvfølgelig uglede totter hist og her, men det tager jeg med, for ellers bliver det helt fladt. For netop at undgå sidstnævnte, så drysser jeg lidt OSiS+ Dust It i hårrødderne. Løfter ligesom det øverste ved skilningen, drysser lidt i, og roder rundt med fingrene. Både for at for fylde, men også for at holde styr på de åndssvage knækkede hår, som ellers lægger sig som scoretotter i min pande. Total mirakelprodukt!

Jeg har lige købt det hele hos Nicehair.dk, for det er altså langt billigere end at købe det i butikkerne. Shampoo for 49 kr. her, balsam for 49 kr. her, og pudder for 49 kr. her. Åbenbart mit lykketal! 😉

IMG_6331

Translation: I’m sometimes told that I have nice hair, and even though I have no idea what I’m doing, this is what works for me.

Mine favoritprodukter

favorittprodukter

Jeg blev for nylig spurgt, om jeg ikke ville vise mine favoritprodukter, og her er de så! De er ikke bare mine favoritprodukter, men faktisk de eneste produkter, jeg bruger – og guderne skal vide, at jeg ellers har mange i mit blogskab, haha! Det burde jeg næsten vise jer en dag. Her kommer en lille beskrivelse af dem alle og hvordan jeg bruger dem.

Aussie shampoo og balsam: Jeg elsker både duften og teksten bagpå Aussie-flaskerne, så Aussie har altså været min tro følgesvend i flere hår. Den gør mit hår pænt og rent, uden det klasker sammen. Det er svinedyrt i Matas, men kan købes billigt online. Fx til 48 kr. for en flaske shampoo med 300 ml lige her.

OSiS Dust It: Mirakelproduktet! Det redder mit flade hår hver morgen. Jeg løfte lidt op i hårrødderne på begge sider af min midterskilning, drysser lidt pulver i, roder rundt, og vupti, så er der gang i håret! Det bliver sådan mat og tørt og nemt at rode i, hvilket jeg godt kan lide. Obs! Mænd synes tit, det er lidt mærkeligt, at man ikke kan køre fingrene gennem det, hæhæ. Det koster 39 kr. for en bøtte lige her.

Origins GinZing dagcreme: Jeg plejede egentlig at bruge Ole Henriksens herbal dagcreme, men min sædvanlige pusher har åbenbart udfaset den, selvom de bliver ved med at sige, at den kommer på lager igen liiiige om lidt. I stedet har jeg brugt Origins’ dagcreme, og den fungerer lidt på samme måde. Den dufter også af citrus, og jeg synes, at min hud bliver frisket op af den, hvilket jeg godt kan lide om morgenen. Den koster 156 kr. her.

GOSH Boombastic mascara: Mine vipper er korte og lige, så jeg har brug for en mascara med noget power. Det har den her! Jeg har brugt den længe, og jeg er rigtig glad for den. Især når jeg tager flere lag på. Den koster 109,95 kr. fx her, men er ret ofte på tilbud i Matas. For nylig fik jeg to for éns pris.

MAC cremeblush: Det er lidt forskelligt, hvordan man godt kan lide sin blush, men jeg kan altså godt lide, at den frisker kinderne op. Derfor smører jeg lidt cremeblush på “æblekinderne” hver morgen. Min er i farven “Posey”, men den fås også i andre farver til 195 kr. lige her.

Manhattan Clearface Coverstick: Og hvis jeg så har været så heldig at få en bums eller skal dække et eller andet, så bruger jeg en simpel dækstift fra Matas. Jeg har den både i farve 75 og 77, så jeg kan blande dem lidt afhængig af min kulør. De er sådan ret faste i det, og jeg synes de dækker ret fint. Ulempen er, at bakterier spreder sig, hvis man dupper det på direkte, men jeg plejer at bruge en vatpind eller lignende. De koster 69,95 kr. i Matas her, men er ret tit på tilbud.

Nivea Stress Protect deodorant: Skide god deo, så simpelt kan det siges! Jeg er lidt af en svedefrans, så jeg er altid fuldstændig våd af sved, når jeg har cyklet (af samme grund går jeg aldrig i gråt tøj), men den her gør, at jeg aldrig lugter fælt. Den koster 31,50 kr. i Matas her, men jeg har tit set dem til en 10’er i supermarkederne.

CLEAN Skin parfume: På duftfronten er jeg lidt af en rookie, for først for nylig begyndte jeg at gå med parfume til daglig. Min favorit er Skin fra CLEAN, som dufter rent og mildt. Svært at forklare dufte, men CLEANs parfumer er altså virkelig gode! Kan fx købes her til en bondegård. Eller i hvert fald et mindre landsted.

Lucas Papaw Ointment læbepomade: Til læberne bruger jeg ind i mellem læbepomade, og her er denne australske sag altså blevet min favorit. Den kan også bruges på diverse rifter, og så dufter den ret godt. En tube som min koster 99 kr. her.

MAC læbestift: Hvis jeg skal ud og danse, så har jeg nogle gange læbestift, og her er jeg glad for MACs. Jeg har dem i tre forskellige farver, men vil gerne have endnu flere! I kan købe dem her til 165 kr., men jeg vil anbefale at tage forbi og prøve først, for der er virkelig mange slags at vælge imellem.

Bioderma makeupfjerner: Og når hele herligheden så skal af igen, så bruger jeg Biodermas rensevand. Det er den, som alle de kendte og sikkert også kongelige bruger, men det forstår jeg godt, for den er virkelig god! Den er måske en anelse dyrere end lignende produkter, men min har så også holdt i mindst 4 måneder nu. Den forhandles endelig herhjemme, og I finder den på apoteket eller på deres onlineshop her til 119 kr.

PYYYH! Det var vist det. Nu ved I, hvilke produkter jeg bruger. Spørg endelig, hvis der er noget – selvom jeg bestemt ikke er ekspert på området. I må også gerne anbefale andre produkter, hvis I har lyst. :)

Translation: A list of my favourite beauty products! I’ve been using them all for a while, and I’m quite satisfied with them all.